Jeg skrev til Dina “at nu skulle det være!”, og da jeg skrev det, så troede jeg nærmest at tingene blev løst helt af sig selv. Det var ikke ligefrem en realitet. Jeg havde to mål, hvor det ene var at tabe mig helt vildt og det andet var at løbe et halvmarathon. Det skal siges, at jeg tidligere har løbet et halvmarathon, så jeg havde det krav, at jeg skulle hurtigere i mål denne gang. Men lad os starte med målet om at tabe mig.Jeg forventede at det hele bare kom af sig selv. Det gjorde det ikke. Jeg fik en rigtig dårlig start, men Dina hjalp mig og jeg kom ret hurtigt ind i en rutine. Jeg er bosat i Tyskland så det har virkelig været en udfordring! Hernede er den sundeste mælk 0,7%, skyr findes ikke og almindelige ting som cremefraise er 30%, så hvis jeg selv skal sige det, så havde jeg ALLE odds mod mig. Dina var en god støtte og vi fandt gode alternativer til de ting jeg vill
e have spist hvis jeg befandt mig i Danmark. Ét af de problemer jeg havde da jeg startede hos Dina var helt klart troen på mig selv. Jeg undgik gerne at se mig selv i spejlet, fordi jeg hadede hvad jeg så. Jeg gik altid i lidt for stort tøj, så det ikke sad til på kroppen, og jeg undgik kameraer!
Alt hvad jeg siger nu, er i frygt for at nogle sikkert vil grine, men jeg har så meget at takke Dina for!
Jeg har IKKE nået målet om at tabe mig, men jeg har fundet noget der er langt mere værd! Jeg har lært at se på mit eget spejlbillede og sige til mig selv “Hold kæft du ser godt ud i dag!”. Mennesker er lige så dumme som alle andre dyr. Hvis vi står op hver dag og bestemmer os for at være glade, så er vi det. Bestemmer vi os for at være sure og nogle røvhuller overfor andre, ja så er vi det også. Jeg har derfor lært, at jeg kan narre min hjerne til at være glad hver eneste dag og det føles fantastisk!
Jeg har lært at forkæle mig selv, at lytte til mig selv og at sige stop når jeg har fået nok. Jeg har forstået at ting ikke smager bedre, bare fordi jeg spiser mere af det. Og så har jeg lært min krop at kende; Jeg ved hvordan den reagere når jeg spiser mega meget stivelse, og jeg ved hvordan den reagere når jeg spiser for meget sukker og jeg ved hvordan den har det, når jeg spiser sundt og varieret! Og det er meget mere værd end et vægttab.
Når jeg kigger tilbage tænker jeg nok lidt: “Karen for faen. Det kunne du sku godt ha gjort lidt bedre!”. Men ved nærmere eftertanke så synes jeg at jeg har gjort en indsats og stadig haft et liv. Jeg kender mig selv så godt, at jeg ved, at når jeg får en idé i hovedet kan jeg godt følge det, så det bliver helt sygeligt – og denne gang har jeg gjort det, så det har fungeret og jeg har haft et liv fyldt med oplevelser! Jeg har ikke undværet noget og jeg har ikke siddet med min egen lille køletaske når vi har lavet noget i fællesskab.
Jeg er blevet meget gladere og meget mere positiv omkring alting. Som sagt, så har jeg ikke kun fået kostmæssige redskaber, men også psykiske redskaber som jeg kan bruge! Jeg har lært så meget om mig selv.
Mit andet mål med dette forløb var at løbe et halvmarathon; and so I did.
Jeg har som sagt haft ALLE odds mod mig, så jeg har ikke trænet op til dette halvmarathon den sidste måned inden jeg skulle løbe, grundet tidligere skader og andre skavanker. Alligevel løb jeg i mål, hurtigere end jeg tidligere har gjort, og igen må jeg være Dina taknemlig over det hun har lært mig på den psykiske plan. “Intet er umuligt for den der bærer viljen” Og sådan kom jeg i mål på Münchens halvmarathon.
Jeg er så taknemlig over alt hvad Dina har gjort for mig og lært mig!