Jeg kontaktede Dina, da jeg i flere år har været overvægtig, og været rigtig træt af det. Jeg har før tabt mig, men efter kort tid gik det den forkerte vej igen.
Et lille serviceeftersyn hos min læge satte lidt i gang oveni hovedet på mig, men jeg kunne sgu ikke rigtig selv overskue det hele. Derfor kontaktede jeg Dina, da jeg havde hørt om flere, der havde haft succes under hendes vinger.
Jeg havde en god snak med Dina indledningsvis, hvorefter jeg fik en kostplan, løbeplan og styrketræningsplan.
Kostplanen er uhyre simpel og let at følge. I princippet er der ikke noget, man ikke kan spise – bare man tænker over de mængder man putter på tallerken.
Løbeplanen er ligeledes rigtig simpel at have med at gøre, og jeg har hele tiden kunnet mærke, at jeg har bygget på, både i forhold til, hvor langt jeg løber og ligeledes hvor hurtigt. Det har resulteret i, at jeg er blevet super glad for at løbe, og nu er begyndt at udfordre mig selv mere og mere på den front.
Styrketræningen var sværest for mig at komme i gang med, men er ligeledes bygget op på en god måde, så jeg flere gange ugentligt får trænet rigtig godt.
Ovenstående har resulteret i, at jeg i forløbet hos Dina har tabt mig 20,1 kg, og 47,5 cm. Jeg har døjet meget med hovedpine, men det har jeg sjældent nu, ligesom jeg har meget mere energi.
Jeg har helt klart fået nogle nemme værktøjer, som jeg kan bruge til at fortsætte med en sund hverdag, som samtidig er nem at have med at gøre.
Kan man nikke genkendende til ovenstående udfordringer, kan jeg klart anbefale, at man tager kontakt til Dina – man får en super fed vejledning, opfølgning og opbakning undervejs, ligesom hun er super god til at justere undervejs, hvis det er nødvendigt.