Stress Coaching og Samtaler
Forløb tilpasset dine behov
Stress er et ord, vi hører ofte, men der er stor forskel på at være stressbelastet og at have travlt. Hos os tilbyder vi samtaler og coaching, der hjælper dig med at finde klarhed og balance – uanset hvor du er i din stressrejse.
Bare for travlt
Hvis du oplever, at du ”bare” har for travlt, er tempoet højt, men du kan stadig selv tage styringen og tilpasse din hverdag, hvis du vælger det. En vedvarende travlhed kan dog udvikle sig til en stressbelastning, hvis den ikke håndteres. Vil du udforske, hvordan du kan skabe mere ro og overblik, kan tidscoaching være en god start. Tidscoaching hjælper dig med at strukturere din hverdag, så du undgår at lade travlheden tage overhånd.
Stressbelastet
Hvis du er stressbelastet, er det sværere at opdage. Det kan føles som at blive suget ind i en tunnel, hvor kroppen dagligt sender advarselssignaler som:
Smerter i nakke og lænd.
Hukommelsesproblemer.
Forringet søvn.
Disse signaler bliver ofte overhørt, og du tilpasser dig ubevidst til dem, indtil de føles normale. Som stressbelastet kan det føles som om, du har mistet kontrollen over din hverdag. Du ved ikke, hvordan du skal bryde mønsteret, og du frygter, at andre opdager, hvordan du faktisk har det. I dette stadie kan stresscoaching hjælpe dig med at genfinde balancen og tage styringen tilbage.
Stressramt og sygemeldt
Hvis stressbelastningen bliver for voldsom, kan en sygemelding være nødvendig. Det sker enten, fordi kroppen trækker i nødbremsen, eller fordi du i samråd med din læge eller arbejdsplads beslutter det. I denne fase er professionel hjælp afgørende for, at du kan komme tilbage til en velfungerende hverdag.
Vores stressforløb hjælper dig med:
At bearbejde de oplevelser, der har udløst din stress.
At genopbygge din mentale og fysiske styrke.
At finde en holdbar balance i dit liv og din hverdag.
Med den rette hjælp og støtte kan du komme tilbage på rette spor og igen tage del i livet.
Tag det første skridt
Uanset hvor du befinder dig, er det vigtigt at handle. Du kan allerede i dag booke en tid hos Tanja, så du kan finde tilbage i din balance igen.